Hola Amigas y amigos

SUK!!!! jeg nyder dette, TIL FULDE....... Her er bare saa fantastisk..., smukt og fredfyldt... Tempraturen har hver dag sneget sig op paa de ca. 35* (minimum). Men.... idag var der en vidunderlig forandring. Det regnede, temp. KUN 26, og lidt vind... det hjaelper, og foedderne koger ikke saa meget saa.

Det er svaert at beskrive hvordan jeg virkelig har det, efter en dags vandring, hvor man har gaaet ca. 20, 30 eller 35Km. er man traet og sulten men man er ogsaa bare helt fantastisk glad og man foeler sig fri paa en helt vidunderlig maade. Livet her paa denne tur er saa dejligt simpelt, maden er saa dejlig  simpel, og de venner man skaber sig her bliver venner for livet, man deler fra start noget helt helt specielt.

I tror sikkert det er loegn eller at jeg er blevet skoer. Men, hver morgen kl. 05.00 ringer mit lille vaekkeur, jeg sover naermest i det toej jeg har valgt at gaa i, og kan slet ikke vente med at traekke stoevlerne paa og, kaste rygsaekken paa ryggen og bare vandre derud af. Se morgen gry, og husker man at vende sig om et par gange ser man den mest fantastiske solopgang. Solen er ILDROED. Man er drevet af en helt saerlig magi. Jeg nyder hver sekund... selv mine vabler er en velsignet biting paa denne tur... de har det begge ioevrigt godt.. (vablerne) den paa stoerelse med Canada er snart vaek, og den anden er ogsaa i en helings process. Men saa laenge jeg ikke har andet at slogs med...

Soevn i store sovesale med mange mennesker, med forskellige vaner er ikke noget problem (for mig). Jeg har valgt at spinge middagsluren over, hvilket betyder at naar jeg laegger mig om aftenen (lyset bliver slukket kl. 22.00) saa sover jeg... (som en sten) og jeg hoerer intet, snorken, snakken, raslen med poser og hvad der ellers maatte blande sig i larmen, saa jeg har foraeret mine oerepropper til andre med sovnproblemer.

Det er ioevrigt en vinderuderlig ting... at vandre dagen lang, man ved ikke om man har en seng nar man naar frem eller om bliver "tvunget" til at vandre endnu 2 - 5 eller 10 km. for at faa en seng. man bliver let meget taknemlig. Indtil nu har det ikke vaeret noget problem.

En sjov tanke er faktisk at, hver aften sover man et nyt sted, i en ny seng... det vil sige 35 forskellige senge inden jeg er faerdig.).

Her den anden eftermiddag, da jeg gik mod en lille landsby der hedder Grañón, var det varmt, meget varmt og jeg var virkelig traeet. og jeg bad til at mine foedder ville baere mig til refugioet, og om en ledig seng. om ikke andet saa ville jeg bare gerne have en plads paa gulvet.. Det viste sig at vi alle skulle sove paa gulvet i et lille rum inde i kirken.

Jeg foretraekker de smaa refugioer, de har en stoerre magi, ikke saa mange mennesker. I dag lige nu sidder jeg i Burgos.. (udtales: burrrrrrrrgos) med rul paa R´et). men jeg bliver ikke her i nat, har er for stort, byen for larmende og den passer ikke helt til MIN camino, saa nar jeg er faerdig her, vil jeg vandre 6 (maaske 8) km videre til en lille landsby uden for Burgos. Turen indtil Burgos idag har vaeret en tur paa 28km. i en dejlig regn... (nix det er ikke ironisk) jeg mener en dejlig regn. Faktisk er jeg nu gaaet 1/3 af min tur, saa hvis "tidsplanen" holder og der ikke sker noget uventet saa har jeg tid til en dag i Santiago og kan derefter fortsaette videre til Cap finestere " verdens ende". Jeg har hoert at naar man naar verdens ende, kanster man sin vandrestav i vandet (ud over klippen) og derefer braender man sit vandre toej. Og den tradition kan man jo ikke bare forbigaa... ).

Jeg har nu ca. 475 km igen, dvs. jeg har gaaet ca. 300km. jeg fatter det ikke helt selv, men det er kraften man er drevet af... De foerste par dage gik jeg gerne sammen med nogle af den dejlige mennesker jeg har moedt, men har fundet at jeg helst vil gaa alene, og saa vaere social om eftermiddagen og aften. Her er plads til at vaere, plads til at taenke, plads itl at synge, grine, graede og hvad man nu end maette foele.

Har jeg sagt at jeg nyder dette.... Jeg har saa mange ting at fortaelle, men jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, eller....

Landskabet jeg indtil nu har vandret i forandre sig hver dag langsomt... , roede ler stier, med lilla lyng ved kanten, bjerge i horisonten, kornmarker saa langt oejet raekker, vinranker, figen og citrus traer, stier der er naermest ufremkommelige, siter af sten som er "kastet hensynsloest" som goer enten opstigning eller nedstigning vanskelig... skove, blaa blaa himmel med hoej sol... (ikke idag).

Man hilser paa andre pilgrimme med et Boun Camino ( betyder " god rejse mod santiago"). Jeg har maattet sige farvel til mange nye venner de sidste par dage, nogle stopper deres tur her i Burgos, da de skal hjem tilbage paa arbejde, andre er stoppet tidligere, det er svaert at skulle sige "farvel" for venskaberne kommer virkelig helt ind under huden. saa der er fra min side faeldet et par taarer paa den konto og jeg ved der kommer flere af den slags.

Paa refugierne, bliver der virkelig taget haand om os.. vi (JEG) mangler intet. Jeg vil stoppe nu, og fortsaette mod den seng der venter paa mig, hvor den saa end er i nat. Men i skal vide at jeg er traet, sulten og mine foedder goer ondt sidst paa dagen, men jeg har det F A N T A S T I S K.  Foeler mig glad og fri...  Hvor turen gaar hen i morgen ved jeg endnu ikke, jeg vil se Hvad dagen og foedderne bringer. jeg sender "snart" en mail igen... ved ikke hvornaar eller hvorfra, men der skal nok komme en mail eller to mere inden jeg rejser hjem.

I oevrigt spiser jeg KONSTANT... hele tiden ryger der noget i hullet i ansigtet... og stadig taber jeg mig... er det ikke bare vidunderligt. :-) NAA, nok for nu, i skal arbejde...   TAK for ALLE jeres mails og SMSér det er virkelig skoent.

1000 knuser fra Caminoén i Spanien

Annette.

Hola chicos y chicas

Saa er jeg fremme ved en lille by kaldet, Boadilla del Camino og der er nu 418 km igen til SANTIAGO... Jeg ville ha gaaet ca. 6km mere, men mine foedder og krop sagde stop. (kroppen skal man lytte til, foedderne kan traenes). Mit valg af stop for natten har vist sig at vaere en skoen oase. Refugioet er lille, charmerende og ganske hyggeligt.

Min rute befinder sig nu paa det der kaldes "mesetaén" det vil sige hoejlandet. Vi gaar paa toppen af bjergene og her er fladt HELT fladt, landskabet forandre sig ikke saa meget lige nu. Kornmarker, kornmarker og atter kornmarker. Det virker naermeest hypnotiserende.

Min sengetid i dag er vist foer lyset bliver slukket. haha. Jeg er traet idag. men har en vidunderlig foelese af tilfredsstillelse inden i. Den kommer ikke af at have gaaet et vist antal kilometer. Den kommer ikke af at have faaet tildelt en seng, men den kommer indefra hvor alt rumler paa denne tur.

De naeste 3 maaske 4 dage vil foregaa paa mesetaén. Nogle siger at det er den haardeste del af turen, da der ikke sker de store forandringer omkring dig. Det vil jeg bedoemme om nogle dage. jeg har ikke meget tid tilbage ved denne pc. koerer paa tid. livet, maden, naturen her omkring er stadig vidunderligt.

knuser

Annette

Jeg har det skoent skoent skoent...

Maatte sige farvel til en masse dejlige mennesker i Burgos.... men har nu truffet en masse nye. Jeg ankom til Leon igar efter en vandre tur paa 44 km. mine foedder var traette meget traette og gjorde ondt. men det er utrolig hvad kroppen rent faktisk kan klare for om aftenen var vi ude og kigge paa byen. Allerede i gar besluttede vi, (Enda - en skoen irsk fyr, og Chris, England og Sara, England) at vi ville holde en fridag her i Leon, Saa vi indlogerede os paa en lille pension, og i aften sover vi saa paa pilgrims alberget. (man kan kun overnatte paa pilgrims alberger EN nat, da man jo er pilgrim og ikke turist.

Da jeg var i Burgos skrev jeg vist at jeg nu skulle gaa paa mesata'en (hoejlandet), det har vaeret helt fantastisk.... lange straekninger uden noget som helt, naermest HELT hypnotisk. Men man finder virkelig sig selv paa disse straekninger... og selv om det tiltider kan virke haardt, saa foler man sig virkelig glad. Jeg foeler at jeg indimellem er ramt af en glaedesrus.... uden at kune forklare hvorfor.

Leon, en stor larmende by, passer ikke helt til min Camino, men jeg vil hellere holde en "fridag" her end i en af de smaa landsbyer hvor der intet er at foretage sig... og da man jo kun maa overnatte EN nat par alberge (Refugio) saa skal der jo vaere en slags pension eller Hotel i Byen... ( men 10 Euro er nu ikke slemt for en overnatning paa en pension).

Der er nu ca. 10-12 dage til jeg naar Santiago... og det betyder at jeg er over halvvejs... Hvilket jeg endnu ikke helt fatter. Well, tiden er knap, nogle steder faar man ikke mange internet minutter. Saa jeg slutter nu. Bare husk, jeg har det absolut fantastisk.

KNUSER

Annette.

Hola chicos y chicas.

Jeg har det stadig helt fantastisk. Jeg nyder hvert et skridt. Hver en dag. Vejret har paa det seneste vaeret meget skiftende. Det har vaeret temlig koldt og regnet en del men de sidste 2-3 dage har solen igen smilet over landskabet og mig. Dog foretraekker jeg at varmen ikke er saa "VARM" Jeg er nu i Portomarin, en lille landsby kun 90k fra Santiago. Landskabet har forandret sig en HEL del, paa bare et par dage. Mens jeg gik paa hvad de kalder Mesataen, var ALT fladt fladt og fladt... med kornmarker saa langt oejet raekker, og det ville vaere svaert at finde et "gemmested" hvis man som pige ikke kan holde sig til naeste stop. Og paa mesataen, er der nogle steder 17km mellem stops ("barer") hvor man kan drikke kaffe "Cafe con Leche" hvilket minder om en Cafe Latte, men de smager bare meget bedre og giver "energi" til en lang dags vandring. (for mig virker de som benzin).

Landskabet nu er Smukke groenne bjerge, ALT er groent, og jeg er nu i det omraade (region) der hedder Galicien. Her er ganske simpelt SAA smukt. Det er virkelig en nydelse at tage sig tid til sin vandre tur, og bare nyde udsigten. Man bliver helt forelsket i naturen. Samtidigt med at man render rundt med en lykkelig fornemmelse indeni. (jeg kan ikke forklare hvad der sker, men jeg har det bare forbandet godt).

Drengene jeg de sidste par dage har vandret med, Enda (den skoenne fyr fra Irland) og Chris fra England koerer haardt paa, saa jeg har nu besluttet mig for at sige "farvel"og har vandret med dem for sidste gang idag. Enda har idag valgt at forstsaette endnu 20km og Chris siger jeg farvel til i morgen, da han har valgt samme stop som jeg idag. I dag har jeg kun gaet 22km, hvilket efterhaanden er blevet til en "kort" dag. De andre dage har jeg vandret 35k, 38k, 36,5k og en dag var kun 28k.

Vablerne har jeg stadig, og fik et par nye til samlingen den anden dag da vi var paa "bjergklatring". Vi gik fra VillaFranca de Zierbo til Hospital de Condesa (ikke at forveksle med et Hospital). foerste etape var en stejl kaltring paa ca. 600m, saa ned igen til ca. 300m, hvorefter vi "klatrede" op til El Cebrerio som ligger i 1300m hoejde. Der var koldt og blaesende paa toppen.

Drengene fik mig til at gaa 44km indtil Leon for et par dage siden, vi havde saa en fridag i byen hvor vi lavde absolut ingenting. Ud over at spise og drikke vino. Man kan Faktisk faa en helt fantastisk flaske vino for kun. 1 Euro ( ca. kr. 7.50). Og man giver gladeligt en omgang Cervezas til "banden" (5 pers) 5x 1/2L 4 Euro. - Cafe Con Leche (store naturligvis) og Crossainter til 4 pers. 4 euro).

Naar det er moerkt tidligt om morgen eller om aftenen, er det en fryd at kigge mod himlen, hvis det ellers er skyfrit. Der er SAA mange stjerner. Man faar lyst til at sove under aaben himmel, men det er lidt for koeligt, specielt i bjergene. Der er nu kun, 90 KM til Santiago, 90KM... jeg fatter ikke at jeg nu har gaaet SAA langt og at "maalet" nu er saa naer. Med kun 90km saa er min rejse snart slut. I morgen en tur paa 30k til en lille by der hedder Casanova (gad vide hvad den har at byde paa...? haha). og saa er der kun 60 igen. Jeg regner med (intet er fast) at jeg naar Santiago paa soendag eller mandag. - slapper af  en dag og fortsaetter saa til Verden Ende "Cap Finesterre". som er ca. 75km fra Santiago. Hvilket jeg vil bruge ca. 3 dage paa. Som tidligere naevnt er traditionen her at man kaster sin vandre stav i havet ved verdens ende. og braender sit toej paa stranden. En tradition jeg vil foelge. Dog har vandrebukserne vaeret dyre, men de bliver aldrig rigtige bukser, ihvert fald aldrig HELT rene. Men pyt.

Jeg har ikke vaeret saa god til at tage billeder, men Heligvis har Chris invisteret i en digital kamera og har taget 100 vis af fotos saa han sender mig en masse dejlige fotos.

Der er saa mange ting jeg gerne vil fortaelle, dele men det er svaert. Ikke fordi jeg ikke vil, men det er pokkers svaert at beskrive, hvad der sker omkring mig og inden i mig paa denne tur, en foelelse som jeg forstaar andre pilgrimme ogsaa har. Man skal vaere her, gaa turen, maerke energien og magien.

Caminoen har forandret sig. Den er nu "befolket" af "turister" (undskyld Tinna) som kun oensker at gaa de sidste 100km indtil santiago, hvor de faar Beviset for at have vandret til Santiago. Jeg skal ikke doemme, det er ikke det jeg er her for, men man maerker en tydelig forandring. Der er nu LANGT i mellem kendte ansigter og folk som har taget hele turen som jeg. Mange er begyndt at tage bussen, hvilket jeg ikke forstaar. Men det er deres Camino, Jeg gaar min, og jeg vil gaa hele vejen med eller uden vabler.

Jeg sender en email (om muligt) fra Santiago, naar jeg har modtaget mit Compostella, blevet velsignet i Kathedralen. KUN 90K igen. Jeg fatter det ikke.....

Well, jeg vil nu smutte, jeg skal moedes med Chris, vil skal ud og have en kaempe stor taerte med noedder og fyld. Byen er kendt for disse taerter. Pas godt paa jer selv, og igen tak for alle jeres dejlige mails. Det er virkelig skoent. HUSK jeg har det dejligt. Nyder det.

Knuser fra en snart certificeret pilgrim.

Annette

P.S beklager evt. maerkelige tegn eller stavefejl, men et spansk tastetur er en gaade at benytte.

HOLA AMIGAS Y AMIGOS

SUK!!!!! :-) Gaet hvor jeg er..... JEG ER I SANTIAGO!!! :-)   Jeg fatter ikke helt selv at jeg nu har gaaet lige knap 800 km. Og at turen nu er "slut".

Jeg ankom til Santiago i gaar (soendag) kl. 10.30. Havde overnattet ca. 20K uden for Santiago, sov meget rastloes. Vaagnede flere gange i loebet af nattet, checkede klokken. og kl. 6.00 stod jeg op og gik hastigt mod Santiago. Nogle vil sige at jeg loeb til Santiago :-) Jeg kunne bare ikke naa hertil hurtigt nok. Op af bakke ned af bakke... og i min store iver oversaa jeg en "vejviser" og gik forkert (1 km) maatte vende om og finde "vejen" igen. Og da jeg stod foran Kathedralen i Santiago, blev jeg fuldstaendig roerstroemsk. Jeg havde lyst til at graede og skrige af glaede paa samme tid. En underlig fornemmelse at endelig staa her. Stedet som har vaeret "maalet" saa laenge.

Rejsen hertil har vaeret vidunderlig. For 4 uger siden, tog jeg de foerste skridt fra St. Jean Pied de Port mod Roncevalles.... Den foerste dag paa 28km. langsomt men stoedt lagde jeg kilometerne bag mig, og da jeg naede Burgos var jeg naesten halvvejs.. og i Leon, lidt over halvvejs... men da jeg sendte min sidste mail fra Portomarin var der kun 90K igen. = under 100, der sker noget ned kroppen og psyken... I Portomarin sagde jeg Farvel til Enda... ( i ved den skoenne irske fyr) og Chris. og tog turen paa 30 til Casanova en lille landsby, hvor jeg boede paa et absolut vidunderligt lille privat Refugio. For forste gang paa turen en pragtfuld madras. (tror det hele var nyt). Sov som en sten. stod op naeste morgen kl. 05.30 og var fast besluttet paa at gaa til Santa Irene... 40km. fra Casanova. Det blev til en Heldagstur... Med masser af pauser. Stoevlerne og sokkerne af, og lade foedderne aande... og hvile lidt. Og saa var det pokkers varmt. 36 grader i skyggen. Varmen udmatter voldsomt. Men jeg naede frem... jeg havde alene gaaet 40k. Men det var let... I Galicien (som regionen hedder), er der for hver 0.5 eller hver 1 km. en kilometersten som angiver de resterende km til Santiago, og naar man ser disse tal dale faar man lyst til at forsaette. Hvis mine foedder ikke har vaeret traette efter 40K saa havde jeg sikkert gaaet hele vejen til Santiago i loerdags...(60K) jeg foelte mig naesten helt "hoej" - tror ogsaa at det var grunden til min rastloese soevn.

Naa men jeg er nu Certificeret pilgrim. Jeg har modtaget mit Compostella. Mit dokument paa at jeg har gaaet til Santiago. Normalt aendre de dit fornavn og skriver den latinske betegnelse af dit navn. Men paa mit Compostella staar MIT navn, ingen aendringer. Hvilket ogsaa er HELT ok. For det er Annette Raunsbjerg der har gaaet 800km og ikke Anne /Anna eller Annettem eller hvordan de ville have skrevet det. Compostellaét skal i glas og ramme sammen med mit pilgrimspas. Saa alle kan beskue det og spoerge hvad er det. Og saa kan jeg fortaelle min historie. Mit pilgrimspas indeholder mange smukke stempler, og det er en fryd at kigge i det. Et stempel for hver overnatning og fra et par af kirkerne undervejs.

Jeg tog til Pilgrimsmesse i Kathedralen, og moedte til min store glaede baade Enda og Chris og Fiona og Christelle udenfor efter messen. Skoent at moede gode venner og dele denne afslutning med. I det hele taget nogle at dele denne tur med ogsaa mange aar frem.

Jeg har saa mange ting jeg gerne vil fortaelle jer allesammen, men det bliver ikke let, for man skal vaere her, man skal gaa turen. Der sker saa mange ting inden i en, som er svaer at forklare. Men jeg vil goere mit bedste. Har jeg ioevrigt fortalt jer at jeg har skrevet en sang under min vandring??

Musikken har jeg stjaalet fra gode gamle Rod ( Stewart). paa melodien "I am sailing".

Min laengeste vandretur var paa 44K, den korteste 13K (halv hvile dag) og saa havde jeg en fridag i Leon. Jeg har gaaet turen paa 27 dage. (28 incl. fridag). Jeg har krydset pyrenaerene til fods, Jeg har set 1000vis af stjerner, voldsomt mange storke, intet kirke/klokketaarn uden minimum 2 storkereder. Jeg har set et landskab og en natur saa fantastisk.

Landskabet og byerne har langsomt forandret sig. Fra den store forskel paa mesetaen hvor alt er fladt, til det ufattelige smukke Galicien. Galicien er helt sikkert et sted jeg vil vende tilbage til. Her er saa smukt, groent og frodigt. Normalt er Galicien kendt for at vaere ret vaad, men siden jeg traedte ind i Galicien har solen bare smilet og smilet.

Heldigvis var vejret graat og lidt vaadt men jeg gik paa mesetaen, for det ville have vaeret ganske ulideligt at gaa der i 40 graders varme, og ingen skygge. Jeg har faaet nogle fantastiske venner, desvaerre er de spredt rundt omkring i verden. Men heldigvis kan man jo altid besoege hinanden, og saa er baade email og postvaesnet jo opfundet.

Turen her har forandret mig, og jeg har laert en helt masse, om mig selv og andre mennesker. Jeg har nydt hvert et skridt og hver en dag. Jeg har nydt at jeg har haft muligheden for at goere dette. Og foler at jeg har vaeret heldig. Mange jeg har moedt paa denne tur har ikke haft samme mulighed. De har 14 dages ferie, og gaar et stykke hvert aar. Jeg er utroligt glad for at jeg har kunne goere dette i eet stykke. Der kommer nu et stort hul. Jeg skal ikke laengere hver morgen vandre 30-40k. I 4 uger har jeg baaret paa alt jeg har ejet. (hvilket vil sige indholdet af min rygsaek). Jeg har ikke savnet noget, men ville heller ikke undvaere noget.

Under hele turen, har jeg foelt mig super glad og fri og livet her er saa dejligt simpelt (det har jeg vist sagt foer, men siger det gerne igen og igen). Jeg har haft mulighed for at maerke livet helt taet paa, slappe af, holde siesta under et trae, har ikke haft travlt, intet at naa.

Har sovet i en ny seng, i en ny by hver nat. Jeg har hele tiden sagt at jeg vil gaa turen til Verden Ende, "Cap Finesterre", og jeg vil da ogsaa tage turen derud. Mit hoved siger gaa derud (3 dage), min krop siger Nixen bixen, du kan tage bussen. Under alle omstaendigheder tager jeg turen mod Cap Finesterre i morgen.  Og jeg tror det bliver med bussen. Min krop har nu brug for hvile, den har vaeret udsat for rigeligt de sidste 4 uger. Den har baaret paa 7-8 kilo extra hverdag, den er blevet presset til nogle haarfine graenser nogle dage. Ogsaa de stakkels foedder :-) Jeg bliver sikkert i Finesterre i et par dage (hvis jeg syntes om stedet) og ellers vender jeg tilbage til Santiago og bliver her et par dage.

Men jeg sidder her og skriver til jer, sidder jeg med et mix af blandede foelelser. Jeg er ked af at det nu er "slut" og jeg er glad for at det nu er "slut". I 4 uger har jeg/kroppen vaeret traet, sulten (selvom jeg spiser HELE tiden), haft slemme vabler - men ogsaa foelt mig fuldstaendig fri og lykkelig. Og det er det hele vaerd. At nogen snorker, at madrassen du sover paa er slidt og tynd, at der sjaeldent er toiletpapir paa toiletterne, at det regner eller er for varmt, at rygsaekken foeles tungere nogle dage, at du har faaet en ny vabel... det er alt sammen pelitesser... ting som intet betyder... dagen er ganske vidunderlig. Jeg haaber at jeg kan tage alle de ting jeg har laert med mig hjem og bruge dem, og ikke lade mig selv falde tilbage i de "gamle" rammer. Nogen siger at Caminoèn foerst starter naar du kommer hjem, jeg tror de har ret. Jeg vil slutte nu, checke lidt mail og se mig lidt omkring i Santiago. Maaske kommer der endnu en mail inden jeg rejser hjem paa soendag, og ellers ses vi om en uges tid.

Jeg vil igen gerne sige tusind tak for alle jeres skoenne mails. De har virkelig vaeret opmuntrende. Ikke at jeg har behoevet opmundring. Men i forstaar sikkert hvad jeg mener.

Ciao.

En nu Certificeret superglad pilgrim som har gaaet 800km. (ca.)

Hej Alle,

Saa er ferien slut, i morgen soendag rejser jeg hjem. Foerst med fly fra Santiago til Madrid og saa fra Madrid til Kbh, lander i Kbh. kl 19. hvis alt gaar vel.

Som jeg skrev sidst, var jeg ikke helt sikker paa hvor vidt jeg ville tage bussen eller om jeg ville gaa til Finisterre. Well, det blev til bussen, aarsag...? Efter min sidste mail, blev jeg simpelthen saa syg, kastede op HELE dagen, og mistede en masse engergi. Tror det var kroppens signal til at "nu stopper legen". Et par stykker af de andre pilgrimme jeg har moedt under turen som har gaaet den lange vej, har ogsaa vaeret syge. Saa jeg til bragte 2 dage i Santiago, tog bussen sammen med Fiona (fra Skotland) til Finisterre. Hvor vi traditionen tro braendte vores toej. Et par sokker, et par shorts, en T-shirt og mit toerklaede. Det foeltes godt. Finisterre er absolut pragtfuld. Vi tilbragte lidt tid paa stranden, dog mest om aftenen med baal.

Faktisk blev hele kysten ved Finisterre i Oktober sidste aar "smurt" fuldstaendig ind i olie, da skibet "Prestige" forulykkede med flere tusind tons olie. I dag kan man naesten ikke se det. stranden er blevet renset godt og vi kunne gaa i vandet. SKOENT :-) Efter to dage paa Finisterre havde jeg faktisk besluttet mig for at blive endnu en dag, Men Heike fra Tyskland tilboed mig at koere med hende (hun havde lejet en bil) ned sydpaa. Saa det gjorde jeg. Vi koerte til en skoen lille Oe kaldet "Illa de Arusa" (Illa udtales [Ija] ) her tilbragte vi dagen og aften og havde et skoent vaerelse med "ocean wiev". Vi snakkede om at koere til Portugal, der er jo ikke saa langt, men endte med at koere op Nordpaa til Galiciens "hovedstad" A Coruña. Inde midt i den store by har de HELT fantastisk strand. Og mange spanedende smaa mad butikker. Desvaerre har jeg ikke faaet smagt paa de mange delikatesser, for min mave er stadig urolig. :-( Men pyt... jeg har haft en helt utrolig oplevelse og det er klart at kroppen siger stop. Den har vaeret under et unaturligt press de sidste par uger. Heike sidder lige nu i Kathedralen og om 30 minutter skal vi moedes til frokost, og naar vi er faerdig med frokost er Siestaen snart ovre og saa kan vi shoppe. Der skal koebes lidt ind. lidt boeger om Caminoén (historie osv.) lidt ??? af hvert... i aften en god middag og saa skal jeg hjem i morgen... nogle af jeg ser jeg paa mandag paa jobbet og resten af jer, om et par dage... :-)

Knuser herfra. Og tak fordi i ville foelge mig paa min rejse. Det har vaeret en forneojelse at fortaelle om det hele.

Annette :-)