CAMINO de SANTIAGO

Lørdag,  23. august  2003

En uge er nu gået. Allerede?  Alligevel synes i går så langt væk, og søndag, som var dag 1, virker som længe siden. Ca. 185 km er tilbagelagt, og nu sidder jeg altså i Logroño. Dejligt refugium. Stort.

 

Turen hertil fra Los Arcos er ca. 28 km og indtil Viana ret let og ligetil. Jeg stopper og spiser frokost ved fuenten. Jeg møder de 3 franske piger, som fortæller, at dette er deres sidste dag. Vi deler brød, ost og nogle småkager, og jeg nyder dagen, som den har været indtil nu. Efter et velfortjent hvil med mad og støvlerne af er det tid til at fortsætte. Ind igennem Viana og ud på den anden side... kun 8 km igen. Jeg tænker, at jeg lige nu sagtens kunne gå endnu 20 km. Lige nu.

 

Snart begynder turen ind til Logroño. En rød asfaltsti, som byen har skænket som en gave til pilgrimmene.  Jeg ved, at man som pilgrim skal være taknemmelig. Men stien er 6 km lang og meget hård ved fødderne.  Strækningen synes meget lang. Men endelig... endelig er jeg fremme ved refugiet. Midt i gården er der et lille springvand i "jordhøjde". Jeg smider støvler og sokker og stikker fødderne i...  åååhhh.....  det er lige før man kan fornemme dampen stige op...   et par "kogende" fødder, der stikkes i koldt vand. Vablen give sig til kende ved en svien. Jeg havde næsten glemt den...  Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med den, den vil ikke rigtigt hele...  men den får jo heller ikke ro.  Det er en skøn fornemmelse at sidde der med fødderne i vand...  Mary T dukker op og fortæller, at de andre nok stopper i Viana i dag... da de er trætte.  De dukker dog op senere. Fabio og Simone kommer også. Jeg bliver glad for at se dem. Det er, som om familien igen er samlet. 

 

Vi beslutter os for at tage ud at spise... 20 personer, men først til pilgrimsmesse.  Hjemme i Danmark går jeg aldrig i kirke, medmindre den står på barnedåb eller bryllup...  men her falder det ligesom naturligt. Pilgrimsmessen bliver en del af denne Camino.  Det er svært at finde et sted, hvor der er plads til os alle.  Vi går fra den ene restaurant til den anden...  og efter en times tid beslutter jeg mig for at tage tilbage til refugiet og gå sulten i seng.  I køkkenet finder jeg Simone og Gervas. De har lavet en stor portion ”macaroni and cheese” - de byder mig at spise med og giver både brød og vin. Det er ufatteligt, at så simpel mad kan smage så godt, når man er både træt og sulten. 

 

Kommer i tanker om, at det er i dag Jakob skal giftes...  jeg sender ham en kærlig tanke.  Jeg går i seng, sætter vækkeuret til tidlig afgang.

Nájera - dag 8 >>>

<<<

<<< Oversig