CAMINO de SANTIAGO

Fredag,  22. august 2003

Op kl. 5.15. Vi gik af sted i en lille gruppe ca. kl. 6.00. Dagens mål, Los Arcos. Efter kun ca. 45 minutters vandring var vi ved "Bodega Irache". Et vintapperi. Her fandt vi også turens (indtil nu) bedste fuente.  To haner...  en til højre med dejligt koldt vand og en til venstre...  en liflig rødvin. Jeg smager kun, da det stadig er meget tidligt, mens andre fylder små flasker. Jeg overvejer kort, om jeg skal fylde min ½-liters drikkeflaske op med rødvin. Men klog "af skade" vælger jeg at lade være. Det bliver en varm dag, og jeg aner ikke, hvor næste fuente er. Vi fortsætter, og snart er jeg foran alle. Jeg har en god gårytme og vender mig ikke om for at kigge eller vente på de andre.

 

Stien vi gik på var en bred grussti. God plads. Her er så smukt. "Klipper" af rødt ler, grønne fyrretræer, vinranker så grønne med store klaser af saftige lilla druer. Kornmarker der skinner som guld i solen. En skøn farvelade. Jeg vender mig et kort øjeblik, ser ingen bag mig og ej heller foran. Er jeg gået forkert? Har jeg i min "rus" overset en vejviser.. ? Jeg beslutter mig for at fortsætte, ca. 200-300 meter senere ser jeg den gule pil. Min guide. Jeg sætter mig ned og nyder den komplette stilhed. Ser fuglene lege, myrerne arbejde og en snegl, som i sit eget sløve tempo krydser vejen. Her er så stille, at man kan høre træernes blade hviske og stenene snakke. Jeg sidder her i ca. 15 minutter, før jeg rejser mig og går videre.

 

En time senere når jeg overraskende Los Arcos.  Allerede ??? Refugiet er nyt, så hun har intet stempel...  i stedet skriver hun i mit pilgrimspas: "Los Arcos, La Fuente". Synes faktisk, det har sin egen charme, selv om håndskriften falder lidt ved siden af alle stemplerne. Jeg checker ind og lægger mig i en halv time. Jeg tror,  jeg falder i "søvn" - og da jeg vågner, synes jeg, at jeg kan høre en velkendt stemme. Jeg løber ud, og der står Mary Teresa. Hende har jeg savnet i dag. Men nød at være alene.  Jeg føler mig så fri og glad og meget lykkelig.

 

Efter lidt afslapning går vi ned i byen for at lede efter de andre. Vi møder Tobias fra Tyskland. Han fortæller, at der er bryllup i byen i aften. Vi beslutter os for at kigge, men først skal vi finde de andre. De bor på refugiet ved siden af kirken. De bliver slæbt med i kirken, hvor hele byen er dukket op. Byen er pyntet op med hvidt papirklip i tyndt tyndt papir...  Kirken er ikke pyntet op indvendig, som den ville være ved et dansk bryllup.  Den er smuk nok i sig selv med alle de gamle altertavler og udsmykninger, som gennem tiden er blev skænket kirken. Brylluppet foregår naturligvis på spansk. Det er så smukt det hele, bruden, gommen, kirken og ikke mindst musikken - det er som at høre englene synge.

 

Efter brylluppet er det blevet tid til at finde noget at spise...  vi vælger selv at købe ind og lave lidt mad i refugiets køkken.  Salat, tomater, agurk, ost, brød og en flaske af den lokale hvidvin. Mad til 3 personer i alt € 3 - det må siges at være billigt.

Logroño - dag 7 >>>

<<<

<<< Oversig