CAMINO de SANTIAGO

Onsdag,  20. august 2003

Jeg har sovet som en sten. Snorksovet. Har ikke hørt nogen snorke, har ikke hørt nogen larm overhovedet. Miriam fortalte mig, at hun ikke havde sovet … på grund af larmen...  hvilken larm...?  jeg har jo intet hørt...  Indtil nu har jeg ikke haft søvnproblemer.  Jeg besluttede mig derfor til at forære det ene sæt ørepropper, jeg havde, til Miriam... som ikke har sovet så godt indtil nu.

 

Vi forlod Pamplona ca. kl. 6.30, men først lige et besøg på caféen til en cafe con leche. De er så fantastiske. De giver et skud energi :-)

 

Turen mod toppen af bjerget, "Mountain of Forgivness" (Tilgivelsens Bjerg), hvor John ville vente med førstehjælp og kaffe, føltes ikke så lang trods 11 km opad. Måske fordi kroppen er blevet stærkere og konditionen bedre. På vejen op kunne vi tælle vindmøller...  der var mange... rigtigt mange. På toppen var John lige ankommet i sin lille caravan og var i fuld gang med at brygge kaffe til alle os pilgrimme.  Vi blev på toppen en halv times tid, og i løbet af kort tid dukkede mange dejlige, velkendte, smilende ansigter op. Der blev taget en masse billeder, og Mary T og jeg gjorde os klar til at gå...  jeg havde en underlig følelse i kroppen, på den FEDE måde...  jeg havde brug for bare at vandre videre....   det virker nærmest meditativt at bare vandre derud af op eller ned....  - Rygsækken på ryggen og klar....  John stoppede mig og spurgte, om jeg vil spise med ham i aften (??) - jeg forklarede ham, at vi allerede havde aftalt os pilgrimme imellem, at hvis vi skulle bo samme sted, så ville vi spise sammen alle sammen. Jeg inviterede ham til at spise med os, hvorpå han sagde, at han KUN ville spise med mig. Jeg slog det hen og gik...

 

Temperaturen var nu oppe på 40-45°.  Puuuh!!!  - Det var ret hedt....  Vi kom igennem mange små flækker, hvor alle havde vinduerne skoddet til, og gaderne var mennesketomme. Det kunne næsten virke som små spøgelsesbyer, hvis ikke det var for de mange grønne planter uden for husene.

 

Fremme ved Puente la Reina finder vi hurtigt refugiet. Her er rent og pænt. Vi betaler € 4 for hele herligheden. Jeg springer i bad og vasker tøj. Lægger mig et kort øjeblik og smågriner ved tanken om en ny seng i en ny by hver aften.  Lidt efter gik jeg i haven og lagde mig på græsset med de andre pilgrimme, og jeg havde kun ligget et kort øjeblik, da Mary T kommer hen med et alvorligt blik i øjet. Hun siger til mig, at John lige har været på alle refugier i byen (3 stk.) for at finde mig. Han har tilsyneladende fået forståelsen af, at vi havde en date i aften???? Hun siger, at han er godt sur, og han mener, at jeg har løjet over for både ham og hende.  Hverken Mary T eller jeg forstår noget. Jeg føler mig skræmt, og hun lover at blive hos mig resten af dagen.

 

Vi tager ud at spise med Angelica og Frederico (et skønt italiensk par) og Fabio og Simone, også fra Italien. Simone er en skøn fyr... han virker så dejlig ægte hele vejen igennem. Vi bestiller en pilgrimsmenu, 3 retter mad og vino for € 9.   Jeg er meget træt og forlader restauranten. Tilbage på refugiet bliver Mary T og jeg budt på lidt vin af en spansk/fransk gruppe pilgrimme.  Mens jeg drikker, kommer jeg til at kigge op - jeg ser et stjernetæppe så smukt. Aldrig har jeg set så mange og så klare stjerner. Det er et fantastisk syn. Skønt at lægge sig til at sove med det billede for sine øjne. Godnat

Estella - dag 5 >>>

<<<

<<<Oversigt