CAMINO de SANTIAGO

 

Fredag, 19. september 2003

La Coruña - dag 34
 
Vi sov længe....  eller hvad man nu kalder det...!  De sidste 4-5 uger er jeg vågnet, før jeg normalt gør derhjemme.  Jeg lå lidt..... og ventede egentlig bare på, at Heike skulle vågne. Hun var vågen.  HA!.....      Jeg tog et bad og pakkede mit vasketøj sammen...  Vi spiste morgenmad og kiggede på kortet. Portugal....  ??!!!  Portugal trak pludselig ikke mere.  Vi besluttede os for at besøge Galiciens hovedstad.  Ã Coruña...   eller La Coruña....   dvs. op nordpå.... langt fra Portugal. 

Køreturen op nordpå føltes ikke så lang... selv om det var knap 200 km.  Illa de Arousa og La Coruña ligger ca. 90 kilometer på hver sin side af Santiago.  Hmmm.....   knap 200 km - det tog ca. 7-8 dage at gå...  og det kører vi på knap 2-3 timer.  Vi kører lidt vild i byen....  der så mange ensrettede gader.   I en af de små sidegader ned mod vandet finder vi et hotel...  igen kun € 20 pr. næse. Vi får nøgler til 2 dobbeltværelser og kan selv vælge, hvilket et vi vil have...  1:  Lille dobbeltværelse, 2 senge og badeværelse med bruser,  eller 2:  Værelse med dobbeltseng, badeværelse med badekar og altan med "ocean view" (havudsigt).  - Hmmmmmm....  svært valg...  det blev dobbeltsengen og altanen.

Vi slæbte vores grej op, mens bilen blev parkeret. Da det var siesta tid....  tog vi ned til stranden.   Denne storby har den mest fantastiske strand "midt" i byen.  En lækker sandstrand. Man kommer næsten til at tænke på de billeder, man har set fra Acapulco.  Vi slapper af på stranden. Sjovt nok bliver stranden fyldt midt i siesta tiden.

Da siestaen er slut - tager vi på shopping.  Køber lidt godt til huden....  lækker sæbe, ansigtsmaske....   og selvfølgelig lidt mad....  brød, ost, tomater, vino og lidt kage til dessert.   Da det er varmt, beslutter vi efter et langt karbad at spise på altanen til solnedgangen. Altanen er mod nordvest....  så det er jo fint. Vi sidder på altanen og hygger til ud på natten ...   jeg vælger at fortælle hende om Enda. Sjovt nok føler jeg trang til at fortælle alle om Enda....  og mine følelser for Enda,  UNDTAGEN Enda.... (???)  Da det er blevet for koldt til at sidde ude, kravler vi i seng.  I morgen går turen mod Santiago de Compostela igen.

Santiago - dag 35 >>>

<<<
<<< Oversigt