CAMINO de SANTIAGO

 

Lørdag,  13. september 2003

Santa Irene - dag 28
 

 Jeg vågnede tidligt, da jeg hørte en dør "smække" - jeg kiggede på klokken...   den var fem.  Jeg stod op.  Gjorde mig klar til at gå...  jeg havde lige akkurat Compeed og sportstape nok til at nå Santiago, altså 1 dag mere. Denne vabel har fulgt mig siden dag 1. Det er en skøn morgen. Her er stjerneklart... og det er allerede lunt. Frem med pandelampen, der er mørkt inde i skoven. Ved indgangen til skoven så jeg en kilometersten med en muslingeskal i toppen... 60 km. 60 km til Santiago. For "nogle få dage" siden var der ca. 800 km  - og nu er der kun 60. Pragtfuldt.

Ude af skoven bliver det tid til morgenmad. En lille by med en stor plads, hvor man kan sidde og nyde sin morgenmad. Jeg bestiller det sædvanlige...  croissant og en café con leche...  sætter mig ved bordet og får det hele serveret. Sekunder senere kommer han med en friskpresset appelsinjuice, stiller den på bordet og siger "From me to you, peregrina.  Buen Camino".  Jeg takker...  tror det nogle gange har sin fordel at være en "ensom" blond kvinde på Caminoen.  Jeg spiser færdig og tager støvlerne på igen.

Jeg rejser mig og vil gå. Han kommer løbende efter mig. Tager fat i mit hoved og giver mig et kys på panden. "For luck" siger han. Buen Camino. Jeg begiver mig af sted, og snart peger den gule pil væk fra asfalten.  Jeg kommer igen ind i en "skov"... med store åbne enge...    Da jeg kommer til næste by Melide - møder jeg Fiona og Christelle - de har sovet her i nat, og det har Chris også, men han er gået for længe siden. Fiona og Christelle prøver at finde et hjem til en lille kat, de har fundet. Christelle nægter at gå nogen steder, før hun ved, at katten har det godt.  Jeg ønsker dem held og lykke - og en god tur, hvorefter jeg fortsætter.  Man fatter ikke rigtigt, at der er steder på jorden, der kan være så smukke, som der er her. Naturen er som klippet ud af et eventyr. Jeg nyder stilheden og har det bare helt fantastisk.

Efter et par timer er det blevet tid til frokost... jeg finder en lille café et sted i ingenting... den dukker bare op. Jeg sætter mig, og 2 franske piger siger, "hvor ser du glad ud" - ja!! men jeg er også glad...  hvem kan lade være med det her... ?  En bocadillo med ost og tomat - en vand og en juice..  igen smider jeg støvlerne....  smækker benene op... og nyder at sidde i skyggen....  Det er varmt i dag.  Mens jeg sidder her, dukker Fiona og Christelle op. Christelle fortæller, at hun ikke har sovet i nat....  den lille killing har miavet hele natten og holdt hende vågen. Det er tydeligt at mærke, at hendes hjerte banker for dyr.  Efter en times pause vælger jeg at fortsætte, Fiona vil med...  mens Christelle siger, at hun vil finde et træ at holde siesta under.

Fiona har svært ved at følge med... og jeg har ikke lyst til at sætte farten ned. Vi sætter os for at holde en lille pause....  vi smider igen støvlerne...  deler et æble og nogle druer...  Jeg siger, at jeg gerne vil gå alene...  og at vi kan mødes i aften i Santa Irene...   Jeg rejser mig og går videre.. hun bliver.  Snart kommer jeg til en ny skov...  Her dufter pragtfuldt...  jeg kender duften.... eukalyptus...!!  Her er så mange eukalyptustræer....  - kan lige forstille mig, hvordan her dufter efter en regnvejrsdag.  Jeg knækker en lille gren af....  sætter den fast på rygsækken...  så har jeg duften med mig. For hver halve kilometer ser jeg disse kilometersten - 39,5 - 39 -38,5.................23, 22,5 kilometer.... de virker meget hypnotiserende...  og inde i hovedet går jeg til Santiago i aften...  det virker meget magisk.

Det bliver til en del pauser i dag. Støvlerne har været af mange gange. Ved 19-tiden ankommer jeg til refugiet i Santa Irene...  mine fødder har klaget de sidste 2 kilometer... så jeg vælger at stoppe...  i morgen 20 kilometer til Santiago...  jeg finder en seng... i et lille værelse med plads til 6 mennesker. Jeg snupper en underkøje...  Efter jeg faldt ud af sengen i Puente la Reina, har jeg ikke haft den store lyst til at ligge i overkøjen.   Jeg koger noget suppe på suppepulveret, jeg har slæbt rundt på den sidste uge...  jeg gider ikke at gå 2 kilometer tilbage for at finde en restaurant. Jeg går tidligt i seng... vil gerne være frisk og udhvilet i morgen....  det bliver en stor dag...

S A N T I A G O - dag 29 >>>

<<<
<<< Oversigt