|
Den
korte vej ud af byen bragte os til dagens stigning..... og det var stejlt...
Godt vi havde købt en solid morgenmad, for kroppen fik nu brug for
energien.... nu skulle der arbejdes.... op op op og OP.... en kort stigning
på ca. 60 procent... og så ellers bare "almindeligt" stejlt. Lår og knæ kom på
arbejde. Vejret var absolut pragtfuldt... det tegnede til at blive en varm
dag. Det gik fortsat op op op.... og den første stigning var hård. En ting
er, når "benarbejdet" tager pusten fra en, men når udsigten også gør det....
Her er bare så smukt, så grønt.... så..... SUK!!! ... Jeg stopper og suger
det ind.
Der var tre ruter ud af
byen i dag, og vi valgte naturligvis den hårdeste og længste. Vi ville have
udsigten med, og den var...
FANTASTISK!!
Vi fortsatte op... og en
kort stund fortrød jeg, at jeg ikke tog imod tilbuddet fra refugiet... For
kun € 3 ville de transportere rygsækken til refugiet i O'Cebreiro. Vandringen
ville ikke være den samme. Tror ikke, jeg ville føle mig komplet uden
rygsækken. Nu har jeg slæbt den så langt, så kan jeg også slæbe den i dag. Og
i morgen. Og resten af vejen til Santiago. Pust støn... pust støn.... endelig
oppe... nu var det plant.... kun ganske små op- og nedstigninger. Det havde
været en god klatretur... Og nu skulle vi bare vælge retning. Vejen delte sig
i to... til højre... mod en lille flække, hvor der skulle være en vandpost, og
til venstre... "bare" stien mod O'Cebreio... vi gik mod højre. Min camelbag
var næsten tom, og vi trængte til en lille pause.
Det skulle vise sig at
være en meget lille flække.... ingen kiosk, ingen café, ingen....
café con
leche... En masse
bitte små huse.. og bitte små gårde. På markerne gik bønderne og høstede og
såede, som man gjorde det for 100 år siden. Vi fandt vandposten, godt gemt af
vejen. Man kunne mærke på de lokale, at pilgrimme ikke kommer forbi her
ofte... Vi fyldte vandflasker og camelbags op og fortsatte mod O'Cebreiro. På
vej ned mødte vi en pilgrimsfamilie, 3 voksne og 3 børn, en hund og et
æsel... æslet bar på det "værste" af oppakningen.... når den altså gad
flytte sig. De fortalte, at de havde stået og flået i det æsel i næsten en
halv time nu, og den ville ikke flytte sig. Har nogen fortalt dem, at æsler
er stædige... ??
Det meste af vejen ned
gik stille og roligt... langsomt ned... og lidt op.... Det var varmt.... og
med alt det benarbejde op og ned, op og ned... fik jeg drukket en masse
vand. Og jeg løb tør... og vi var midt i ingenting. Min reserveflaske var
væk....? Så nu var jeg altså uden vand. Jeg besluttede mig for, at det første
hus jeg så, ville jeg besøge.... og bede om ”aqua potable” (drikkevand). Vi
kom til endnu en lille flække.... denne lidt større end den anden. Her fandt
vi en lille iskiosk... og en million katte... 17.000 høns og ellers tomme
gader. Jeg bad hende fylde min camelbag op.... og vi købte så 3 isvafler.
Mens vi sad på den lille
bænk og spiste vores is, blev vi lynhurtigt populære hos kattene... de ville
også smage. Til at begynde med var det meget sjovt. Men når man pludselig har
12 katte på sig, så....... Efter isen gik turen op igen .... op op op
op.... Vi kan næsten ikke komme højere op. Jeg kan allerede røre ved himlen...
! Endelig oppe i 1300 meters højde... O'Cebreiro. Her er menneskefyldt...
for mange mennesker. Her blev holdt en lille festival. De fejrer St. Mary og
et mirakel, som efter sigende skulle have fundet sted i byens kirke i år 1300.
Her skulle en mand have forvandlet vin til blod og brød til kød (et symbol på
Jesus....???). De tænder i dag lys den 9. september i den selv samme kirke...
og her er en lugt af brændt plastik. Overalt i byen sælges stearinlys i
plastik-beholdere, og der var tændt ca. 2000 af disse inde i kirken... ikke
nogen behagelig lugt.
Efter at have tilbragt en
times tid i byen beslutter vi at fortsætte på trods af, at jeg er klar til at
slå "lejr". Jeg er træt træt træt.... og vil egentlig ikke mere i dag. Men jeg
tager med de næste 5-6 km for at korte dagen i morgen lidt af. Vi køber ind
til aftensmad og morgenmad efter 2 km... i næste by er der nemlig ingen
købmand eller restaurant eller café..... kun et refugium og 5 huse.... Vi
slutter dagen i Hospital de Condesa del Cebreiro....
- Her er
næsten tomt, og pilgrimme, som allerede har indlogeret sig, forlader stedet
igen...?? Vi bliver... intet kan alligevel være værre end min overnatning i
Villalbilla de Burgos. Dog er her koldt... Brrr... jeg kan ikke rigtigt få
varmen... og så er jeg træt, det hjælper heller ikke.... Vi vil lave
mad... det tager næsten en time at koge en omgang pasta og tomatsovs på
køkkenets eneste kogeplade... eller dvs. den eneste, der virker. Maden er
færdig, og jeg er ikke længere særlig sulten. Men vi skal have mad. Jeg vil
koge mig en omgang godnat te til os... men det er, som om strømmen til
kogepladen er taget... selv efter en time koger vandet ikke... det er ikke
engang varmt nok til at lave te af. I stedet går vi i seng.
|