|
Tiden
flyver på denne rejse... i går er meget langt væk, og dagene før i går føles
som flere uger siden.... og for første gang.... er denne morgen som
forsvundet i tågerne. En ting husker jeg dog fra i går… mit stenkast. Jeg
føler mig meget lettet i dag. Om det skyldes stenkastet, ved jeg ikke
helt.... men det har helt sikkert sin indflydelse. Chris virker meget "bossy"
i dag. Han har fået en SMS fra Sarah og siger, at vi skal mødes med hende kl.
10 i Ponferrada... Hvis han kunne, ville han planlægge hvert et skridt.. han
er lidt en planlægningsfreak... Tingene må helst ikke ske uden kontrol. Jeg
vælger mit eget tempo... jeg gider ikke at løbe efter Chris, bare fordi han
har lavet en aftale med Sarah på et bestemt klokkeslæt...
I den fart, Chris lægger
for dagen, vrikker han endnu engang om på sin ankel. Jeg låner ham min
vandrestav. Min gode ven, som har hjulpet mig med mange op- og
nedstigninger... men nu behøver Chris vandrestaven mere end jeg selv. En
time "forsinket" ankommer vi efter lidt op- og nedstigning til Ponferrada. Nu
skal vi bare finde Sarah. Sarah..... hvor er duuuuuuuu? Vi kommer til den
gamle ridderborg. Interessant... desværre endnu ikke åben for besøg. Vi går
rundt om borgen og op ad nogle af de små gader.... vi aner ikke, hvor vi er
på vej hen... men følger bare Chris... Til sidst bliver jeg træt at lede
efter noget, vi ikke aner hvor er, og vil sætte mig på en café... Enda følger
mig... og Chris kommer meget modvilligt med. Efter vi har siddet 2 minutter,
dukker Sarah op.... det bliver et glædeligt gensyn...
Man kan se, at hun nu har
det meget bedre, hendes fødder har det bedre... og hun har nu valgt at vandre
i sandalerne frem for støvlerne. Hun ser glad ud. Hun og 2 andre pilgrimme,
hun har mødt på refugiet i Ponferrada, skal med bussen mod Sarria i dag
omkring kl. 14. Så de skal bare have tiden til at gå... vi sætter os, og vi
får den sædvanlige café con leche... flere pilgrimme er dukket op, og vi
sidder nu ca. 12-14 stykker.. hygger og snakker... Sarah beder mig om at
læse pilgrimsordene højt, som jeg havde fundet på nettet inden min afgang.
Jeg læser op....
"A pilgrim
does not demand, a pilgrim is grateful...
He leaves
what he can, and takes only that which he needs....
If you
conform with the bare essentials, then what you don't really need seems a
luxury...
If you
keep stopping, then your progress is slow ..
and if you
go quickly, you miss what is best ...
The sun
will tell you the time to get up, light your way, so enjoy his company....
A good
pilgrim is he who listens and hears the stones talk...
A roof to
sleep under, a puddle to wash in, bread to eat, a wine to drink
and a
Camino to walk.... If you get blisters ... bless them ....
and
perhaps you won't get anything worse..."
Vi snakker om, at mange
pilgrimme burde læse dette... - jeg fortæller, at jeg har læst det hver dag
på min tur... for konstant at minde mig selv om, at dette ikke er nogen
luksusferie... at vi ikke kan kræve roomservice på refugierne... at det er
de små ting, der betyder noget.... og det har været en god læresætning
(vers). Noget vi ofte glemmer vi vores travle hverdag.
Vi skal videre.... siger
"farvel" til Sarah... Jeg er sikker på, hun nok skal klare det...
Jeg går for mig selv i
dag... det vil sige Enda og Chris går hver for sig længere fremme... vi
holder pauser sammen.... men vi har alle brug for fred... vi vandrer
alene... Vi mødes ved nedgangen til refugiet. Det første i byen. Her er hele 3
stk. Vi checker ind og betaler.. og finder derefter en seddel på
opslagstavlen fra Sarah.....
"Hey guys, I'm
staying at the refugio across the street, Sarah" Øhhh...
skulle hun ikke til Sarria
?? Vi ville lede efter hende, efter vi havde fået et bad. Besøgte refugiet,
hvor hun boede... men hun var der ikke.
- Vi tog til byen, fik en
øl, og Chris gik... ??? Måske han ville lede efter Sarah... - Enda og jeg
beslutter os for at spise... men der er ikke servering nogen steder
endnu.... ikke engang en bocadillo kan skaffes... Klokken er "kun" 19... og
køkkenet åbner først om 1½ time. Vi finder en købmand... får købt ind til
aftensmad og morgenmad.... går tilbage til refugiet og laver mad. Chris
dukker op. Han fandt Sarah... hun er sur over, at vi ikke bor på samme
refugium. Vi beder ham invitere hende over på aftensmad, men han siger, hun
har spist. Vi drikker den indkøbte vin.. den smager ikke specielt godt, men
hvad kan man forlange af en flaske vino til € 2. Jeg vælger at gå tidligt i
seng. Har brug for at være alene... Det har været en mærkelig dag...
|