|
€ 3 var
prisen for overnatning... og i den pris får vi også morgenmad. Brød, smør,
marmelade, honning, æg, te og kaffe. Vi spiser morgenmad. Pakker vabler ind og
gør os klar til afgang. Jeg havde glemt at tage tøj ned fra tørresnoren, inden
jeg gik i seng, så tøjet er stadig vådt. Heldigvis skinner solen, og det er
allerede varmt. Så tøjet tørrer hurtigt på rygsækken.
Som i går gik Enda og jeg
foran, og Chris kom med Sarah bagefter. Vi kom hurtigt foran, Sarah går ikke
så hurtigt på de små ben. Jeg stoppede på et apotek og købte nye forsyninger
af Compeed og sportstape. Apotekerne tjener fedt på pilgrimme som mig. Og
Compeed producenten har kronede dage. Jeg har brugt en formue på behandling af
mine vabler, men det skal jo til. Vi fortsatte til en lille café. Bartenderen
gad knapt nok betjene os. Han havde nok i en diskussion med de lokale. Men
det lykkedes at få vores café con leche og croissant. Selvom vi har spist
morgenmad, er der plads til mere. Vi sidder og venter på Chris og Sarah... og
det giver jo anledning til at smide støvlerne.
Vi griner og pjatter og
har en vældig god og stærk kemi. Og jeg kan næsten ikke lade være at forelske
mig, når han kigger på mig med de fantastiske øjne. Efter næsten en time
dukker Chris og Sarah op... og de vil naturligvis også gerne have en pause. Så
vi sidder en halv times tid, hvor de får lidt at drikke, og Sarah får tilset
sine vabler af Chris. Det viser sig, at Sarahs fødder efterhånden er 2 store
vabler. Enda og jeg fortsætter. Ved den lille bro til Astorga står en spanier
ved sin bil.... han ligner en fyr fra caféen - han spørger, om vi kender eller
har mødt en tysker, som mangler sit mavebælte... vi siger nej og går videre.
Vi sætter os foran den lille kirke i Astorga og venter på Chris og Sarah. Da
de kommer, fortæller Sarah, at hun er "på røven" - hun har glemt sit mavebælte
i caféen, og de var gået tilbage, men fik at vide, at en gæst fra caféen var
kørt til Astorga med det. Havde vi bare vidst.... !
Vi, Enda og jeg, lægger
os i parken, mens Chris og Sarah går på jagt efter mavebæltet i Astorga. Efter
en times tid går vi ned til Katedralen for at mødes med dem. De har fundet
mavebæltet. Spanieren var blevet træt at stå ved broen, så han var kørt til
refugiet i Astorga, hvor han havde afleveret det. Refugiet havde ringet til
politiet og meddelt dem, at hvis bæltet blev efterlyst, så havde de det. Det
er pragtfuldt at møde så ærlige fremmede. Alt var i mavebæltet.
Pas, penge,
creditcards...
- Vi spiste frokost i
Astorga, besøgte Katedralen og Gaudi museet. Fandt en købmand og fik købt ind
til aftensmad i aften og morgenmad i morgen. Fandt ud af byen. Vi går de
sidste 8-10 km til Santa Catalina de Somoza Astorga. Vi fandt refugiet. Lille
og simpelt. Men hvem har brug for mere end et bad og en seng at sove i. Vi
spiser aftensmad ude på græsplænen, stjernerne begynder langsomt at titte
frem. Vi går ned i den lokale bar, hvor vi skal have vores stempel i passet.
Her spiller vi bordfodbold og drikker en enkelt øl. Enda og jeg vinder
bordfodbold 10-1, så Chris og Sarah må betale. Mens de går tilbage til
refugiet, går Enda og jeg endnu en tur under stjernerne. Tilbage på refugiet
får jeg pillet vasketøj ned fra snoren og tager det med ind. Der er koldt i
sovesalen. Jeg har svært ved at finde varmen. Men falder endelig i søvn.
|