|
CAMINO de SANTIAGO
|
|
Mandag, 18. august 2003 |
| Zubiri - dag 2 |
|
|
- Vi, de 4 amerikanske
piger og jeg, begyndte vores vandring med hjertet sat for Zubiri eller
Larasoaña, så langt som vores ben nu ville bære os. Det hele gik som
smurt... Jeg kunne slet ikke mærke min store vabel, som jeg jo havde "gemt"
bag et nyt stykke Compeed. Kunne det være bedre? Mary Teresa og jeg
kom snart foran de andre 3. Vi gik godt sammen. Havde samme tempo og en
indforstået aftale. Vi talte kun sammen, hvis vi ønskede det - det er skønt
at gå sammen med nogen, uden at den ene part føler, at der skal
snakkes. Det var rart.
Vi havde "a
good walk together".
Hun er en sød pige, Mary
T. Sygeplejerske. Vi fortalte vores livshistorie. Det er skønt at dele ud,
når der er tid, og der bliver lyttet.
-
- Jeg følte langsomt mit
Compeed plaster falde af begge hæle. Vablerne gjorde ikke ondt, jeg følte
bare plasteret "falde" af.... Nå ja, jeg har fået en ny til samlingen... det
giver mere ligevægt i min gang. Vablerne var nu ikke længere beskyttet, men
jeg følte ikke trang til at kigge...
-
- Ved ankomsten til
Zubiri var det første vi så floden. Vi smed straks støvler og sokker og stak
fødderne i.. Aaaaaaahhhh...!! :-) DEJLIGT. Vi ville vente på de 3 andre
her, men hørte fra andre, at refugiet var ved at være fyldt.. så vi ville
lægge en besked (seddel under en sten) til de andre piger, og netop som vi
havde lagt den, dukkede de op.
-
- På refugiet var vi
heldige at få de sidste 5 sengepladser. Vi kan ikke finde vores
"hospitalero" (vært). Så vi kan ikke betale eller få pilgrimspasset
stemplet. Træt kaster jeg mig i min køje og får mig en lille lur. Sengen er
slidt efter besøg af tusindvis af pilgrimme, køjesengen føltes lidt som en
hængekøje... men det er helt ok. Det er en seng at sove i. Vi finder byens
eneste restaurant og får en pilgrimsmenu - € 10 for 3 retter mad og ½ flaske
vin. Tilbage på
refugiet kort før "sengetid", lyset bliver jo slukket kl. 22.00. "Madame"
dukker op og vil have penge for natten, € 3 - og endnu et stempel tilføjes
i pilgrimspasset. Det er faktisk lidt morsomt, at et stempel kan have så
stor betydning. Vil sove nu. Godnat.
|
|
Pamplona - dag 3>>> |
-
<<<
-
<<<Oversigt
|
|