- I forbindelse med planlægningen af
Caminoen dukker der altid mange spørgsmål op....
- Du kan finde nogle af svarene her.
Svar på ofte stillede
spørgsmål:
<<< Oversigt
Hvor køber man sit pilgrimspas /
credentiale ?
Du kan købe dit
pilgrimspas / credentiale hjemmefra via pilgrims foreningen, eller du kan købe
det når du når frem til dit start sted. Langt de fleste refugier ligger inde
med pilgrims pas.
Hvordan kommer jeg dertil og fra
?
Hvordan
man kommer der til:
- Det kommer jo
an på hvor man vælger at starte. Selv
begyndte jeg min tur i St. Jean Pied de Port.
- Jeg tog bussen
fra København til Paris. Mit valg faldt på Expresruten
– de var billige. (ca. Kr. 500,- enkelt.)
- Fra Paris kørte
jeg med tog www.tgv.com/
(billetpris ca. Kr. 500,-
enkelt) Expresruten
eller Papuga som de også hedder var meget søde til at hjælpe med
bestilling af tog billetten for et lille gebyr...
Og ellers kan man bestille togbilletten selv via TGV’s hjemmeside. Videre fra Bayonne til St. Pied de Port med et lille
charmerende envognstog for kun € 7 (turen
er lang men MEGET billig.).
Hvordan
kommer man derfra:
- Der er igen
flere muligheder... Jeg fløj
fra Santiago de Compostella til Madrid og fra Madrid til København via
Brusel.
- Iberia Air
giver rabat på indrigs-flybilletter til pilgrimme ved fremvisning af
compostela’et (pilgrims beviset).
- Dog bestilte
jeg min hjemmefra 2 måneder inden jeg tog afsted mod SJPP – pris kr. 248
for en E-ticket fra Santiago mod Madrid... andre måtte betale ca. Kr. 550,- ved fremvisning af
Compostela’et. Så hvis
du tør at fastsætte din hjemrejse dato inden du tager afsted er der mange
penge at spare. ( minus er så
bare at du er LÅST på denne billet)
-
- Fra Madrid mod
København fløj jeg med Virgin
express via Brussel for kun kr. 900,-
- Der findes
sikkert mange andre muligheder.
Hvor langt skal man gå ?
Det
bestemmer man jo selv, MEN... hvis du ønsker at modtage et Compostela (Pilgrims
bevis) for din dåd skal du mindst gå de sidste 100 km. til Santiago (og på
cykel de sidste 200km.). Dvs. Gå
fra Sarria (110km til Santiago). Du
kan starte hvor du vil... Mange
starter i St. Jean Pied de Port eller Roncevalles.
Men lige så mange starter i Pamplona, Burgos eller ???
Mange
har kun et par få ugers ferie og kan derfor ikke nå 800 km. På 1 eller 2 uger.
De vandre derfor et stykke og fortsætter hvor de slap året efter.
Andre starter ved deres egen hoveddør, hvor det end måtte være...
Er det sikkert for kvinder at gå
Caminoen alene ?
Ja det er sikkert. Kvinder kan godt rejse alene, du skal selvfølgelig
stadig passe på dig selv som du ville gøre hvorsom helst. Rygsækken, din vandrestav og støvlerne afslører dig straks
som pilgrim og alle de lokale respektere pilgrimme. Samtidigt er du heller aldrig HELT alene. Sammenholdet mellem
pilgrimme er stort og der vil altid være mindst en i nærheden hvis du har brug
for hjælp. Og siden man allerede deler alt på refugierne så er sikkerheden
stor blandt pilgrimme.
Jeg taler ikke spansk - Hvad gør
jeg så ?
- No problemo.... - No habla espaniol....!!
Jeg taler heller ikke spansk...! Men jeg kan nu lidt flere gloser end
før jeg tog afsted.
- Kan du begå dig lidt på engelsk vil du klare
dig fint... og/ eller med tegnsprog og et smil. Husk et smil er den korteste
vej mellem 2 mennesker. Man lærer hurtigt nogle få gloser og det er
nok.... Spansk eller ikke - du skal nok klare dig. -
Hvis du har tid kan du jo altid tage et spansk grund kursus.
Hvordan er vejret ?
- Hvordan er vejret...? Er det koldt ?er det varmt?. Regner
det meget? - Ja hvis nogen bare kunne love os at vejret
ville blive nøjagtigt som vi gerne vil have det... - Desværre kan
ingen spå om vejret - men der er lavet statistikker om "Camino vejret"
Du kan checke vejret her.....
Jeg
har kun en uge eller 15 dage til turen - hvor starter jeg?
- Hvis du "kun" har en uge eller 10
dage til at gå camino'en har du flere muligheder. Du kan vælge at gå de
sidste 100 km. til Santiago. For at få pilgrims
compostalaet skal du have gået de sidste 100 km. D.v.s du kan starte i
Sarria, herfra er der 110 km til Santiago. det giver et gennemsnit på
16-22km pr dag. (5-7 dage) Hvis du har 10 dage kan du afhængig af din
fysik starte i O'cebreio.
En anden mulighed er at starte i
"begyndelsen" af ruten. Det kan være St. Jean Pied de Port,
Roncevalles, Pamplona eller måske endda før eller senere. Gå den del af ruten
du kan nå, og fortsæt næste år. Mange vælger dette da ikke alle har
muligheden for at få 4 eller 5 ugers ferie. Tiden du skal bruge er også meget
afhængig af din fysik.
Har du f.eks 16-17 dage til turen er der 2
muligheder - som er meget afhængig af dit helbred og fysiske formåen:
Første mulighed er: Burgos - den første storby. Herfra
er der ca. 500 km til Santiago. Tiden her kan måske blive en smule stram - men
du kan godt nå det. Hvis du er i god form. Starten her er mest fladt,
fladt, fladt - og sådan vil det forsætte de næste 175-200 km til byen Leon.
Starten syntes jeg vil være god da man ikke starter med de store stiginger, man
kommer godt igang og vænner sig til lange dagsstrækninger. Jeg elskede at gå
på mesetaen som stykket hedder.
Næste muliged er: Leon - herfra er der ca. 300 km. til
Santiago hvilket skulle give dig rigtig god tid. 2 dage uden for Leon starter de
store stigninger.... og her er det vigtigt at være i god form - ellers bliver
man meget hurtigt træt.
Er
jeg ikke blevet for gammel til at gå Caminoen?
- Man bliver aldrig for gammel til at
vandre på Caminoen. Der imod er det din fysiske formåen og dit helbred der
sætter dine grænser. Den regel gælder for alle aldre. Jeg mødte mange
mænd og kvinder der var oppe i alderen... hermed mener jeg 60+
Så længe du husker at lytte til kroppen så ser jeg ingen
problemer... tag nogle kortere dags etaper...
Kan jeg tage
hunden med?
- Jeg vil ikke anbefale at man tager sin hund
med af flere årsager. - Man skal slæbe på vand og mad både til sig
selv og til hunden. Der er nogle steder langt mellem vandposterne. På
Caminoen er der en strækning på 17 kilometer uden noget andet en grusvej
og kornmarker. Det kan på varme dage blive en pine både for dig og hunden.
For dig fordi du har den extra vægt at bære på og for hunden fordi den
vil tørste. En anden årsag er at refugierne vil ikke have hunde ind.
Det er derfor svært at finde et sted hvor både du og hunden kan være. En
3. og måske mindre væsentlig årsag?? der er mange løse lokale
hunde på turen mod Santiago.
Hvad
med de løse hunde jeg har hørt om?
- Hvis du har læst Camino bøgerne af Shirley
McLain og Paulo Coelho så har du sikkert fået fornemmelsen af, at der er mange
store farlige løse hunde på ruten som vil angribe dig ved enhver lejlighed
de
får.... ? Det er ikke tilfældet. Ja der er
mange hunde... Spanierne holder af hunde som vi danskere. Langt
de fleste hunde er låst fast bag et hegn eller i en kæde som kun giver en
vis rækkevidde. Jeg så også store løse hunde som lå dovne i
solen midt på
vejen. De gad knapt nok at kigge på mig når jeg gik
forbi. Så hvis du ikke genere dem, lader de også dig i fred.
Selv i Foncebaddon - den forladte by, ligger der store dovne hunde. Men som
sagt, hvis du ikke genere dem.... Den eneste hund jeg blev
"angrebet" af var en lille legesyg hvalp.
- Et råd som en Spanier gav mig... hvis
en hund skulle blive aggresiv i mod dig. Så løft din vandrestav mod den og
råb af den. De fleste spanske hunde har fået bank før, så.....
Helligt år -
hvornår og hvorfor?
Hvornår er det helligt år ? Det er det, de år hvor d. 25 Juli, Sankt
Jakobs fødselsdag falder på en Søndag. I år - 2004, er det altså helligt
år - eller jubel år som det også kaldes. Sidste gang var 1999 og 1993 -
næste gang bliver 2011.
Når det er helligt år, må man påregne ekstra travlhed på Caminoen. Flere
religiøse mennesker, vælger at vandre mod Santiago. Heraf er de fleste
katolikker... Spaniere, Italienere og tyskere m.fl. - antallet af
pilgrimme stiger kollosalt.
Det kan afhængig af årstid på jubelår, give pladsproblemer på Caminoen -
speciel på "Camino Frances" som er den mest kendte Camino mod
Santiago. Det er derfor disse år en rigtig god ide at medbringe en
liggeunderlag. Midt på sommeren vil man kunne sove under en virkelig
fantastisk stjernehimmel og ellers måske være heldig at få en gulvplads på
refugierne.
- Kig
her
på tallene for hellige år og de andre år (siden er tysk men er let at
forstå).
-
Flere svar er på vej.......