CAMINO de SANTIAGO

 

Lørdag, 16. august 2003

St. Jean-Pied-de-Port  -  Ankomstdag
 
Efter en lang og anstrengende busrejse fra København til Paris skulle jeg videre med tog fra Paris til Bayonne, som ligger i "armhulen" mellem Frankrig og Spanien.  Under rejsen med toget mod Bayonne var det skønt at se, at landskabet langsomt forandrede sig.  Nogle steder var der solsikker så langt øjet rækker... jeg elsker solsikker. Andre steder vinmarker med store klaser af saftige røde druer... man kan næsten smage den færdige vin.  Længere sydpå "gåse-farme". Jeg har aldrig set så mange gæs samlet på et sted. Man kunne næsten kalde dem bur-gæs...  men er det ikke også det, man laver foie gras af... gæs altså... 

Der var mange små byer, som næsten virkede spøgelsesagtige med deres skodder for vinduerne og mennesketomme gader. Samtidig var det morsomt at betragte franskmændene i toget og lytte til deres højtrøstede snakken med store armbevægelser… 

Endelig vel ankommet til Bayonne skulle jeg skifte tog til St. Jean-Pied-de-Port. Ventetid ca. 1 times tid...  kan lige nå en sandwich... tomat/mozzarella...   uhmm...  lækre tomater.    I toget mødte jeg Iris og Constanze fra Østrig. Vi aftalte at følges i morgen mod Roncevalles.

Vi henvendte os på pilgrimskontoret, da både Iris og Constanze ikke havde et pilgrimspas endnu...  jeg fik her mit første stempel - DET FØRSTE STEMPEL af mange...  - Jeg havde købt mit pilgrimspas hjemmefra. 

Vi fik alle 3 plads på et lille privat men hyggeligt refugium. Stempel nr. 2 og € 12 - lidt i overkanten af, hvad jeg havde forventet, blev lidt nervøs for, om noget var glippet i min planlægning mht. økonomi, og om jeg havde penge nok til HELE turen, hvis dette skulle være prisniveauet resten af vejen. Nå, men vi blev vist til vores senge, ret gode, dog lidt korte, og kort efter hørte vi et spektakel i gaden. Gaden var fyldt med børn og voksne - alle klædt i hvidt og rødt (hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at en flok roligans var blevet sluppet løs).  De løb alle skrigende rundt i gaden - børnene altså...  mens de voksne "jagtede" dem med store tyre (på hjul). En morsom kopi af Pamplonas virkelige "leg" for voksne mænd. 

Vi ville spise, men det var svært at finde plads på en restaurant grundet en styrtende regn...  det vælter ganske simpelt ned. Håber vejret ændrer sig inden i morgen tidlig.  Vi krøb til køjs trætte og lidt sultne.

Roncevalles - dag 1 >>>

<<<
<<< Oversigt